Hvad er forskellen på "den almindelige mening" og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogprofessionen/pædagogens arbejde

Svaret ligger faktisk i spørgsmålet: den almindelig mening er den personlige mening enhver har, som dannes udfra det, som man har hørt, læst og set. Hvorhen der bag den faglige begrundende opfattelse ligger en anden viden. Derimod er de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogprofessionen/pædagogens arbejde baseret på et fagligt grundlag. Forklaringen af pædagogens opfattelse bør tage udgangspunkt i pædagogiske faglige argumenter. Her handler det ikke om den personlige opfattelse.

Hvem er de faste deltagere i mediapanikken?

Først og fremmest er det journalisterne, der arbejder for aviserne og tv-kanaler, som er ansvarlig for mediapanikken. Selvfølgelig er læserne og tv- seerne også med til at ”pushe” panikken. Tit er vi som mediernes modtager tilbøjelig til at overtage mediernes/journalisternes mening, som de repræsenterer i deres artikler og udsendelser. Det gør os alle til de faste deltagere.

Hvad siger medierne om Arto?

Selvom Arto.dk er en rimelig ”sikker” side for de unge, hvor de kan chatte, diskutere, spille computerspil, se videoer eller hygge med vennernes profiler og gæstebøger, læser og hører man tit negative ting om Arto. Man læser om at de unge mobber hinanden, at der bliver aftalt tider til slagsmål, at det er et paradis for pædofile og meget mere. Selvfølgelig er der ikke en 100%- garanti på at siden kun bruges til det den er lavet til, nemlig hygge med vennerne via nettet og opbygge nye sociale netværk. Men de unge er glad for Arto, fordi de bruger hjemmesiden til hygge og sjov. Der er undtagelser, helt klart: Unge, der ikke kan finde ude af at bruge de moderne kommunikationsmidler på en fornunftig måde.
Men som det så tit er tilfældet fremhæver medierne de negative ting. Udfra 20 avisartikler var der én der handlede om de gode sider ved Arto.dk. Men sådan er det jo med mediepanikkerne :-)

Hvad synes du om arto?

Jeg må indrømme at jeg faktisk ikke har den store anelse om Arto. Men alligevel starter jeg med de få ting jeg ved: Arto er en hjemmeside for børn og unge, som de kan bruge til bl.a. chat og leg. Ja, det var faktisk alt jeg ved om Arto :-) Ikke særlig meget jeg ved, så jeg skal vist til at læse noget litteratur....

Resume af kapitel 13 „Mediekultur“ skrevet af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt fra bogen „Dansk, kultur og kommunikation“

Kapitlet handler om, hvordan medierne har udviklet sig i de seneste år. Det er kun 50 år siden at danskerne kun havde én tv-kanal og to radiokanaler, hvor hele familien sad og lyttede til udsendelserne. Idag er det anderledes: Vi har adgang til mere end hundrede forskellige tv-kanaler og mindst lige så mange radiokanaler som jo også findes på nettet. Børnene har fjernsyn, radio og computer i værelset, de har mobiler til at kommunikere med, men også til at høre musik og tage billeder. Men, det er sket et pradigmeskift: brugerne er ikke udelukkende modtageren længere, men deltager aktivt til indholdet. Den ældre generation er i første omgang skeptisk overfor nye medier, at de kunne have en skadelig virkning på den yngre generation. Disse mediepanikker ses igen og igen, når nye medier kommer på markedet. Derved bliver det sidst udkommende medie opført som ufarlig. De nye medier får tit skylden for børn og unges adfærd, når de dræber skolekammerater idet de går amok i skolen. Måske er det mere nærliggende, at rette sin opmærksomhed på samfundet, en aktuel våbenlov og også forældrene, men det er tilsyneladende nemmere at give et voldeligt computerspil skylden, som politiet har fundet ved gennemsøgningen. De voksne kommer hurtig til at mistolke de unges brug af de nye medier, de ser på det som en art afhængighed til medierne, men faktisk kræver det veludviklede evner til at skabe en sådan kontinuitet og sammenhæng i deres sociale relationer med henblik på de nye massemedier. De unge opretholder via f.eks. mobiltelefonen de sociale kontakter. Når man som pædagog skal arbejde med børn og unges mediekultur ville det være en god idé at tage hensyn til følgende teori:
Nemlig at børnekulturen har tre hovedtyper:

• Kultur for børn - Produceres af voksne.
  
• Kultur med børn - Voksne og børn skaber en kultur i fælleskab.
  
• Børns egenkultur - Den uformelle kultur som børn skaber i egne netværk, også børns legekultur

I kapitlets sidste afsnit ”virtuelt studiemiljø” fortæller forfatterne, hvordan studerende og udannedde kan arbejde med massemediernes verden for eksempel med en blog, del.icio.us. – sociale bogmærker, Flickr – foto fællesskab eller Weblogs og blogger fællesskaber.

Resume af Carsten Jensen´s Simultane dialoger

For mange voksne handler socialt samvær om at være fysisk tilstede og kunne se den anden i øjnene. De unge derimod bruger de nye kommunikationsmidler som mobiltelefoner eller messenger og chat til at opretholde de sociale kontakter. For en del voksne virker de unges mobiltelefoner mere forstyrrende på det sociale samvær. De unge kan kommunikere med venner og derved deltage i det sociale liv døgnet og verden rundt. Carsten Jessen beskriver følgende situation: selvom teenageren er på ferie med familien, deltager den unge i begivenhederne derhjemme ved at opretholde kontakten via SMS. Forfatteren siger klart, at mobiltelefonen er et vigtigt middel for de unge for at opretholde de sociale kontakter, da de i hverdagslivet er udsat for stadige skift i sociale relationer og fysiske rum som for eksempel hjemmet, skolen, venner eller fritidsaktiviteter. På baggrund af den ældre generations opfattelse om hvordan socialt samvær skal finde sted, har en efterskole besluttet at skolen skulle blive mobiltelefon-fri, især i undervisningstiden. Skolens argument for denne fremgangsmåde var, at de unge ikke var nærværende nok og derfor ikke fornuftigt kunne skabe et tæt menneskeligt samvær og styrke det sociale liv, når de hele dagen kommunikerede med deres mobiltelefoner.
Den ældre generation kan have svært ved at se en mening med de unges zapperi og lidt forvirrende hverdag med medierne, men det er her hvor de simultane processer foregår. Selvom det virker forvirrende at se tv, chatte på nettet, sende og modtage sms´er og lave lektier på en gang, kræver det en veludviklet koncentrationsevne, overblik og omstillingsevne til at aktiv kunne deltage i alle de forskellige og samtidige forløb og dialoger. Selvfølgelig er der børn og unge, der er mere urolig, forvirrende og zappende og dermed lever op til den offentlige debats fordomme, men forfatteren henviser til, at disse børn og unge er undtagelser og ikke repræsentative for hele umgdommen. I forhold til efterskolens beslutning mod mobiltelefonerne går de ind i en vanskelig og besværlig kamp. Det vil sandsynligvis ende med at eleverne keder sig ihjel og føler en art ”social klaustrofobi ” i skolens og undervisningens lukkede sociale rum. Forfatteren tror, at uddannelsessystemet står over for en udfordring, der i særlig grad stiller store krav til at bryde med vore vaneforstillinger om at undervisning er noget der skal foregår i lukkede kommunikative systemer.

Resume af afsnittet side 184-186 i Emma Gad´s Takt og Tone

Afsnittet beskriver hvordan det sociale liv ændrer sig fra at foregår i hjemmet til at menneskerne er ude i byen, går i teater og på restaurant og snakker i telefon. Hvor man i gamle dage, skrev en besked eller et brev og sendte den med postbudet, ringer vi nu til hinanden, og selv ældrere tilhængere af fortidens liv, benytter sig af dette tyranniske, men dog uundværlige hjælpemiddel. Emma Gad har beskrevet nogen færdselsregler omkring telefonering, som bør overholdes, for at bevare takt og tonen i telefonsamtalerne eller overfor folk der er til stede, som for eksempel, at der er uhøfligt overfor den besøgende ikke at gøre den telefoniske samtale så kort som muligt eller hvordan man bør forholde sig når samtalepartneren er uafrystelig på en pæn og høflig måde. Forfatteren sætter stor pris på at man ikke lader sig helt beherske af telefonen, men på bestemte tidspunkter som for eksempel ved aftensmaden med gæster eller under en vigtig samtale slukker for telefonen. Videre råder Emma Gad præster, læger og lignende, at det ville være passende at have én til at passe deres telefonen under samtaler og lægebesøger. En dejlig lille vejledning fra starten af det 20. århundrede til at bruge telefonen rigtigt og rådene er faktisk slet ikke så dårligt :-)

Hvad gør folk når de snakker i mobiltelefonen??

Er her min iagttalese om hvad folk gør når de snakker i mobiltelefonen:

Efter jeg har observeret en del folk, er jeg kommet frem til at énhver har sin egen måde at snakke i mobiltelefonen. Det kan der allerede lægges mærke til, når de tager mobiltelefonen: Nogen melder sig med efternavn ”Hansen..?” eller med fornavnet ”Det er Birte..”. Eller hilser med det samme til den der ringer: ”Hej Luise!”. Enkelte kan også finde på kun at bruge ”lyde” til at tage mobiltelefonen som f.eks. et nøgternt ”Hø??”. Og nogle tager den slet ikke, hvis de kan se hvem der ringer, men man kan fornemme et lille suk, når mobilen bliver pakket ned i tasken igen.
Jeg fandt hurtig ud af, at jeg ikke kan finde to mennesker der snakker i telefon på samme måde. Det handler ikke om samtalens indhold, men om hvordan den der snakker i mobilen opfører sig/hvad han gør.
Jeg har kigget på en del folk der snakker i mobilen. Man finder dem over alt f.eks. i supermarkedet, i bus og tog, i bilen, i hjemmet, til møder, når man er på gåtur og alle de andre livssituationer der hver eneste dag opstår.
Nogle har meget at fortælle og andre lytter kun: ”Ja.. Hmm.. ..... hmm.. ... ja”, og gør derved opmærksomme at de stadig er i den anden ende af telefonen.
En del folk koncentrerer sig fuldstændig på deres samtale og registerer slet ikke omverdenen, måske glemmer alt om den, idet de fortæller deres samtalepartner private og intime detaljer, selvom de er ude i gågaden.
Det sker også at man kommer til at løbe ind i folk, ikke fordi man ikke ser sig for, men fordi den anden pludselig bliver stående ud af den fulde fart, fordi man lige skal have snakket med nogen. På den anden side kan de fleste dog finde ud af det der med multitasking og selvom, der er nogen der ringer dem op går videre :-)

Så prøver jeg igen med et nyt konto.. Nu må vi håbe at det virker :-)