Resume af kapitel 13 „Mediekultur“ skrevet af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt fra bogen „Dansk, kultur og kommunikation“

Kapitlet handler om, hvordan medierne har udviklet sig i de seneste år. Det er kun 50 år siden at danskerne kun havde én tv-kanal og to radiokanaler, hvor hele familien sad og lyttede til udsendelserne. Idag er det anderledes: Vi har adgang til mere end hundrede forskellige tv-kanaler og mindst lige så mange radiokanaler som jo også findes på nettet. Børnene har fjernsyn, radio og computer i værelset, de har mobiler til at kommunikere med, men også til at høre musik og tage billeder. Men, det er sket et pradigmeskift: brugerne er ikke udelukkende modtageren længere, men deltager aktivt til indholdet. Den ældre generation er i første omgang skeptisk overfor nye medier, at de kunne have en skadelig virkning på den yngre generation. Disse mediepanikker ses igen og igen, når nye medier kommer på markedet. Derved bliver det sidst udkommende medie opført som ufarlig. De nye medier får tit skylden for børn og unges adfærd, når de dræber skolekammerater idet de går amok i skolen. Måske er det mere nærliggende, at rette sin opmærksomhed på samfundet, en aktuel våbenlov og også forældrene, men det er tilsyneladende nemmere at give et voldeligt computerspil skylden, som politiet har fundet ved gennemsøgningen. De voksne kommer hurtig til at mistolke de unges brug af de nye medier, de ser på det som en art afhængighed til medierne, men faktisk kræver det veludviklede evner til at skabe en sådan kontinuitet og sammenhæng i deres sociale relationer med henblik på de nye massemedier. De unge opretholder via f.eks. mobiltelefonen de sociale kontakter. Når man som pædagog skal arbejde med børn og unges mediekultur ville det være en god idé at tage hensyn til følgende teori:
Nemlig at børnekulturen har tre hovedtyper:

• Kultur for børn - Produceres af voksne.
  
• Kultur med børn - Voksne og børn skaber en kultur i fælleskab.
  
• Børns egenkultur - Den uformelle kultur som børn skaber i egne netværk, også børns legekultur

I kapitlets sidste afsnit ”virtuelt studiemiljø” fortæller forfatterne, hvordan studerende og udannedde kan arbejde med massemediernes verden for eksempel med en blog, del.icio.us. – sociale bogmærker, Flickr – foto fællesskab eller Weblogs og blogger fællesskaber.